04.03.2008

Katte, katte, katte

Sigurd har bedt mig fortælle lidt om Kattemonsteret, som huserer herude, ikke mindst for at advare andre, der enten befinder sig her eller begiver sig herud. Sigurd vil gerne pointere, at han slet, slet ikke er bange for Kattemonsteret, men edderdrøwen-dylemig godt kan forstå, hvis andre er det. Magen til Lucifer skal man lede længe efter. Kattemonsteret, altså.

Se, katte er jo ret anderledes end hunde. Og mennesker. Katte tror, de bestemmer en hel masse, og at de kan få det, som de vil. Det kan de også nogle gange. Det meste af tiden. Men katte er også forskellige, og man skal passe på ikke at putte alle katte i én kasse. Så kommer de op og slås.

Når en kat bliver bange eller sur, kan den suge en masse luft ind og se større ud - lissom en ballon. Fordi lufttrykket inden i katten er højt, trykker det på pelsen indefra, så den stritter udenpå. Så ser den ret stor ud.
Den får lidt ondt i maven af al den luft, så den siger fchzzz-fsczzz ud af munden, men dét hjælper jo ikke. Det skal ud af den anden. Den spærrer også øjnene op og ser ret beklemt ud. Der kommer luft ud i halen også, så den stiger lidt til vejrs, og mange katte forsøger at få luften ud ved at logre. Det går ikke så godt, - hunde er bare bedre til at logre.

Hov, det var slet ikke det, jeg ville fortælle. Men sådan skal katte se jo se ud, når de bliver bange. Det gør Kattemonsteret bare ikke. Det er lille, ikke stor og puster sig slet ikke op. Det siger ikke en lyd, bortset fra én gang, hvor det bøvsede. Engang stod vi en meter fra en skraldespand, som monsteret sad på, og det gloede bare ud i luften, som om jeg var usynlig. Ejermand synes ikke, jeg var usynlig og heller ikke specielt stille.

Engang angreb monsteret Ejermand, fordi hun ville redde Sigurd fra den visse død! De to katte var oppe og slås rigtig vildt. Efter at Ejermand havde forsøgt at tale monsteret til fornuft og forstående sige fchzzz-fsczzz, gik det skøre monster til angreb på hendes bare sommerben (dem uden pels) med søm i handskerne, og det reagerede slet ikke, selvom den blev truet med en sandal!

Til gengæld tog vi fusen på den starut for ikke så længe siden. Sigurd var ude på en af sine egne ture, og Ejermand og jeg var også ude og gå. Pludselig hørte vi et vældigt spetakel og skyndte os derhen. Det var Kattemonsteret! Og Sigurd! Og de sloges! Men Sigurd kom spadserende hen til mig og gned sig op ad mig, som han plejer, og monsteret så helt forkert ud i hovedet og spænede derfra i en vældig fart. Forhåbentlig har det lært, at man kan regne med Sigurds storebror, hvis man lægger sig ud med Sigurd. Og husk, at ikke alle katte er ligeså søde og rare som Sigurd. Tag jer i agt, si'r jeg bare. Fchzzz-fsczzz.

Fut i fejemøget

Nej, hvor har vi haft travlt allesammen...
Sigurd har slåsset med Kattemonsteret (det er en lang historie), mine ejermænner knokler på arbejde, og jeg har været på weekend i det mondæne nordsjælland. Det er deroppe, de har weimaranere, fordi de er så "pæne". Der skal nok komme en fyldestgørende gennemgang af alt det sjov vi havde, men for nu må billederne tale for sig selv:
Vores venner havde taget hundeguf med, men de havde ikke gemt det godt nok.
Der gik "desværre" og "uheldigvis" hul på tasken.

Hold da fast, hvor var der noget lækkert mudder her i pølen.
De andre ville ikke have noget, men jeg tog noget med i bilen.

Vi var i skoven hver dag. Og i vandet!


Den smukkeste hund i verden

Hvis bare jeg ser tilstrækkelig sød ud, får jeg nok lov at blive liggende...

20.02.2008

Ballade - ikke mig (til Knirke haha)

Tips og tricks for frække hunde - det er jo ikke liiiige min stærke side, modsat hvad far Jarnvig og tøse-søster Knirke insinuerer andetsteds.
Men jeg kan måske i stedet for slå et slag for, at hunde bruger hovedet. Hør bare hvad Sigurd og jeg fandt på forleden:

Ejermand havde bagt sådan nogle lækre, lækre flütes af noget meget dyrt og lækkert mel (boller af stål). Mmmm, der duftede godt fra ovnen, - den blæser sådan en dejlig duft ud i stuen. Nå, men efter at begge ejermænner havde guffet og guffet og ædt sig tykke og fede i de lækre brød, kunne de tilsyneladende ikke spise mere. Resterne blev stillet på køkkenbordet og gemt under et viskestykke. Hm.

Men hverken katten eller jeg er jo født i går (jeg bli'r faktisk snart ét år!), så hør bare her. Da ejermænnerne var gået i seng, og deres åndedræt blev laaaangtsomt, så sagde jeg til Sigurd, ...

(og her bryder Ejermand ind for at fortælle sandheden)

Ja, goddaw mand økseskaft. De to baryler. Her er, hvad der virkelig skete: Jeg vågnede kort efter, jeg var faldet i søvn - der var en mærkelig lyd i køkkenet. Det lød, som om noget plastik faldt på gulvet.

Da jeg søvndrukkent var stået op og gået derud, kunne jeg høre kattens åndedræt fra køkkenbordet. Det er strengt forbudt! Ned med ham.

Han havde siddet mistænkeligt tæt på de dyrebare spelt-flütes, så jeg tændte lyset og kiggede efter. Jo! Den vandal havde krattet viskestykket væk! På med det igen.

Hvad så med den lyd, jeg hørte? En nærmest bevidstløs træt hund stod ved siden af og så bøvet på mig - med et flütes i munden. Og så kan du godt ta' over igen, Ralph, din bølle.

Øh... Altså. Det er slet ikke så slemt, som det lyder. Det kaldes teeeem work. Og det smagte skønt! Hydr-hydr :P

Ps. Far Jarnvig? Du behøver ikke komme og gi' mig en røffel. Jeg har gemt ½ flütes til dig under puden. Hvis ikke katten har ædt det.

19.02.2008

Rollo ... uden King

I forbindelse med den nyligt overståede træningssession i Patruljekompagniet Specialenhed må jeg jo nok hellere "roll over" og gå til bekendelse. Fotografiet af den fiiiine schæfer, der ledsager klamamsen, er faktisk ikke af en hr. hvemsomhelst. Eller ven-sol-hest. Hvad det nu hedder.

Det er den navnkundige Rollo Svendsen, vis bedrifter i det nordjyske har gået sin sejrsgang over hele det ganske, danske land.
Rollo (vi er på fornavn) gør i sit daglige arbejde en uovertruffen indsats for, med hjælp fra sin makker, landbetjent A. Svensen, at bekæmpe kriminalitetetetens mange ansigter, hvorend han finder dem. Ansigterne, forstås.
Begge residerer i Pandrup. Svendsen og Svendsen, forstås, men der residerer så sandelig også kriminalitet af værste skuffe.

For at nye læsere skal have mulighed for at deltage i Rollos sindsoprivende hverdag udi det pandrupske, bringer vi her et uddrag af Politikens dækning (hav humoren parat):
Håber I har nydt det så meget som vi. Mange tak til Politiken. Vi følger trofast Rollo fremover. Også selvom han er schæfer.

Tirsdagshunden

Mmmmmmmmacho!
Haha, Knirke. Jeg er lækrererere. Du ligner jo en tøs! Hydr-hydr...
Return of The Grensaks:

Special Forces?

Patruljekompagniets Specialenhed gør klar til kamp!
Med andre ord: så begynder hunde-træningen (den officielle) igen! Vi er tilmeldt et special-hold, der i stiveste pote skal udstå de mest kræææævende ting. Eller noget.

Nej, vi er bare ikke ret mange, og så er vi måske en anelse mere dedikerede end tante Guddi med sin bichon frisé Daisy i fleksline yo-yo.

Det betyder bl.a., at vi forpligter os til at møde op hver gang og til at træne mellem træningsgangene. Vi lover at medbringe en sulten hund og tilstrækkeligt med godbidder. Og pølleposer. Lyder det som noget særligt? Egentlig ikke, men tilsyneladende (læs: af erfaring synes jeg at kunne sige at måske...) er det alligevel fuldstændigt uoverkommeligt for nogle mennesker at afse denne mængde tid og energi til hunden.

Update følger, når vi har været i ilden i eftermiddag!

Og det er så nu. Jo tak, med frygt for, at hundetræneren har en anden version vover jeg den ene pote og siger, det gik vældig godt.

Jeg selv er fuldstændig bombet og træt og smadret, og det er vel ikke så mystisk efter sådan et program:
  • 1½ times tur med Ejermand (med indlagt søgang, pindekast, pelsryst, drøn og spas)
  • Leg med dejlige Jensen (sorte labber styrer!)
  • 1 times træning
  • Lidt apporteringstræning
  • Leg med Xena, Zenta og Aqua
  • Gåtur og harejagt (næsten) med Aqua og Fanta på engen

Det kan vel ta' pusten fra selv den mest energiske labrador? Ejermand er mindst ligeså flad hihi.

Du kan jo selv forsøge dig med nogle af de mange sjove og spændende øvelser, der findes - og sove godt! Fx at få hunden til at sitte, mens du har ryggen til. Eller mon hunden vil vælge og følge dig, hvis du går fra den med et sjovt legetøj? Lad mig bare sige, det sidste er nemmere end det første ;)
Dejligt at være derude med hundene i naturen og træne med både nye og gamle venner igen.
Nu skal der snorkes - sov godt!

12.02.2008

Heldige asen

Trods en ok artikel var hverken mit eller Ejermands navn i det nyeste nummer af Retrieveren, men skidt med det - bare nogle gider læse den og gå spor. Vores tre skind er klar til brug, så mon ikke der skal snuses og sniffes i weekenden?

Jeg er nu altså heldig.

Og af alle de mærkelige steder, jeg kunne være havnet, er jeg havnet lige præcis herhjemme hos mine ejermænner og min kat.

Jeg bliver passet vældig godt på, men når man er af så fin afstamning som mig, så manglede det da også bare!

I går kom mine ejermænner hjem med en masse gode ting:

<------------12 kg hundemad til MIG! Mig, mig, mig!


Og en ny sele, fordi den anden ret tit bliver våd og snasket.
Man er vel en vandhund.

Der var også en underlig, rund og plettet tingest, som blev placeret lige dér, hvor min sækkepude / dyne / seng plejer at stå.

Hydr-hydr. Det var en rigtig hundeseng!

Katten fik lov at ligge lidt på den "indbyggede" pude, for vi skulle lige se,om der var plads til min dyne.

Han er nu også ret heldig, ham Sigurd.

Den nye seng er bare superlækker. Så behøver jeg måske ikke lægge mig op i sofaen om natten. Ups! DET ER IKKE MIG! DET ER KATTEN! I SOFAEN! OM NATTEN! ...

Og hastigt videre til noget andet. Tynde Sigurd er skiftet ud med en mere bastant og robust udgave. Derfor ... præsenterer ... vi ... stolt ... TYKKE SIGURD:

Ingredienser:
* En ødelagt aluminiums-antenne
* Et kasseret paprør fra Ejermands arbejde
* En træhylde fra storskrald

Ta-daaa!

Hvad kan man ellers lave? Hvilke andre slags gør-det-selv-legetøj kan man finde på? Smid meget gerne et poteaftryk i kommentarfeltet!