Den er dejlig simpel at lave, og alle kan være med - også ungerne.
En plade af grov dej smøres med et tyndt lag leverpostej, rulles til en roulade, skæres i skiver - og bages. Hopla! De kan evt. pensles med bouillon, hvis man er en rigtig gourmand eller har en småt spisende hund, dvs. en ikke-labrador.
Man laver forresten kanelsnegle på samme måde - bare ikke med leverpostej, selvfølgelig. Og der skal nok heller ikke havregryn og grahamsmel i kanelsnegle, hvis man vil have dem spist af mennesker.
Der er lutter fordele ved at give sig i kast med sådan en roulade-fætter her:
- glad og opmærksom hund
- man ved, hvad der er i
- fedtfattige godbidder
- hyggeligt at lave (evt. sammen)
- kan brækkes i mindre stykker
- glad og opmærksom hund
Jeg gider i hvert fald godt træne, når det er med snegle. Ok, jeg gider altid træne - hihi.
Jeg er ved at lære at rulle på kommando, for alt det dér basis-pjat med sit, dæk, pote 1 & pote 2, twist osv. har jeg for længst lært. Ejermand siger godt nok noget med, at jeg skal være lidt bedre til ro på post, men hvem har hørt om en hund bag årerne i en robåd?
Jeg er ved at lære at rulle på kommando, for alt det dér basis-pjat med sit, dæk, pote 1 & pote 2, twist osv. har jeg for længst lært. Ejermand siger godt nok noget med, at jeg skal være lidt bedre til ro på post, men hvem har hørt om en hund bag årerne i en robåd?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar