18.03.2008

Ud over stepperne!

Ralph Hummers hjemmeside er oprettet, og man kan se de foreløbige, spæde skridt på http://www.ralph-hummer.dk/.
Siden er selvsagt langt fra komplet endnu, men arbejdet pågår!

17.03.2008

Én dårlig og to gode nyheder

Hey-hey!
En dårlig og to gode nyheder lander lige midt i bloggen:
Dårlig nyhed: Bloggen lukker.
God nyhed: Hjemmeside er på vej!
Yes, et greb i pelsen og man har sig en hjemmeside - hvis man altså kan finde ud af at skrue sådan én sammen. Der går lidt tid, men så håber vi at kunne tilbyde en masse spændende Ralph-relaterede ting. Hunden selv nævner i flæng wallpaper, videoklip, dokumenter, galleri og hvad vi nu ellers finder på.
Og så er der jo lige endnu en god nyhed: Ralph fylder 1 år mandag d. 24. marts - ligesom hans søskende. Der kommer selvfølgelig mere om "føsselaren" hamselv - her på bloggen.

06.03.2008

Hvad siger de mon?

Iført sin nye hunde-afkoder, bliver professor Schwartzman det første menneske på jorden, der hører, hvad gøende hunde i virkeligheden siger.

05.03.2008

Grin for alle pengene - og fisk

Via Oliver's var ejermænnerne forleden til foredrag forleden med den navnkundige, svenske hundepsykolog Anders Hallgren. Pengene (63.000 kr.) gik til et godt formål, og efter sigende var det hylende morsomt. Ejermand pløjede igennem en del af hans bøger inden, og der var derfor ret mange ting, der gav en følelse af déjà vu. Mange historier, pointer, anekdoter og råd går ikke alene igen i hans mange bøger, men dukker altså også op i live-versionen. Det er selvfølgelig ok, men en anelse langweiligt, at man nærmest ordret ved, hvad de næste 2½ minutters fortælling vil bringe.

Men en gudsbenådet entertainer er han, og tårerne trillede til tider ned ad kinderne af bare latter. Nu var publikum jo nok også temmelig modtagelige, idet det må formodes, at 90% har hund, og at de resterende 10% enten har haft det, vil have det eller får det. Men det pudsige var, at de tilstedeværende alligevel ikke kan have været hardcore hundeforstandige, for selvom Ejermand formodede, at det ville som at prædike for præsten, var der tilsyneladende mange, der havde hårdt brug for at høre, hvordan man fx. klipper kløer på en irsk ulvehund.

I spørgetiden benyttede folk hovedsageligt lejligheden til at få et tip til deres såkaldte "problemhund", og det viste jo med al tydelighed, at pointen ikke var gået rent hjem hos disse folk. Der er ingen hurtige løsninger. Der er ingen magisk tryllestav. Der er ingen tricks eller tips, der kan bruges til alt. Konteksten - dvs. omgivelserne, situationen, miljøet - er væsentlig at kende, så ingen af tilhørerne burde have håbet på et "quick-fix".

Hr. Hallgren påbegyndte seancen med at tale om, hvor lidt det egentlig handler om hunden, når der er et problem, og i hvor høj grad det er menneskene, der skal kigges lidt efter i sømmene. Dét kan hr. Hallgren så sandelig have ret i, for aftenen bød således ikke så meget på viden om de firbenede som om deres ejere.

Alt i alt en god aften med højt humør og ligesindede hundeelskere, men lidt tyndbenet hvis man havde sat snuden op efter ny forskning, videnskabelige belæg, statistikker med tal i, teori, videnskab eller andet, der kunne få de små grå til at arbejde. Det hjalp dog lidt, at Oliver's sponsorerede en pose Ocean Bites tørfisk (av!) eller to, som duftede dejligt og som både hund og kat var syge efter at smage, da vi atter vendte tilbage til virkeligheden.

04.03.2008

Katte, katte, katte

Sigurd har bedt mig fortælle lidt om Kattemonsteret, som huserer herude, ikke mindst for at advare andre, der enten befinder sig her eller begiver sig herud. Sigurd vil gerne pointere, at han slet, slet ikke er bange for Kattemonsteret, men edderdrøwen-dylemig godt kan forstå, hvis andre er det. Magen til Lucifer skal man lede længe efter. Kattemonsteret, altså.

Se, katte er jo ret anderledes end hunde. Og mennesker. Katte tror, de bestemmer en hel masse, og at de kan få det, som de vil. Det kan de også nogle gange. Det meste af tiden. Men katte er også forskellige, og man skal passe på ikke at putte alle katte i én kasse. Så kommer de op og slås.

Når en kat bliver bange eller sur, kan den suge en masse luft ind og se større ud - lissom en ballon. Fordi lufttrykket inden i katten er højt, trykker det på pelsen indefra, så den stritter udenpå. Så ser den ret stor ud.
Den får lidt ondt i maven af al den luft, så den siger fchzzz-fsczzz ud af munden, men dét hjælper jo ikke. Det skal ud af den anden. Den spærrer også øjnene op og ser ret beklemt ud. Der kommer luft ud i halen også, så den stiger lidt til vejrs, og mange katte forsøger at få luften ud ved at logre. Det går ikke så godt, - hunde er bare bedre til at logre.

Hov, det var slet ikke det, jeg ville fortælle. Men sådan skal katte se jo se ud, når de bliver bange. Det gør Kattemonsteret bare ikke. Det er lille, ikke stor og puster sig slet ikke op. Det siger ikke en lyd, bortset fra én gang, hvor det bøvsede. Engang stod vi en meter fra en skraldespand, som monsteret sad på, og det gloede bare ud i luften, som om jeg var usynlig. Ejermand synes ikke, jeg var usynlig og heller ikke specielt stille.

Engang angreb monsteret Ejermand, fordi hun ville redde Sigurd fra den visse død! De to katte var oppe og slås rigtig vildt. Efter at Ejermand havde forsøgt at tale monsteret til fornuft og forstående sige fchzzz-fsczzz, gik det skøre monster til angreb på hendes bare sommerben (dem uden pels) med søm i handskerne, og det reagerede slet ikke, selvom den blev truet med en sandal!

Til gengæld tog vi fusen på den starut for ikke så længe siden. Sigurd var ude på en af sine egne ture, og Ejermand og jeg var også ude og gå. Pludselig hørte vi et vældigt spetakel og skyndte os derhen. Det var Kattemonsteret! Og Sigurd! Og de sloges! Men Sigurd kom spadserende hen til mig og gned sig op ad mig, som han plejer, og monsteret så helt forkert ud i hovedet og spænede derfra i en vældig fart. Forhåbentlig har det lært, at man kan regne med Sigurds storebror, hvis man lægger sig ud med Sigurd. Og husk, at ikke alle katte er ligeså søde og rare som Sigurd. Tag jer i agt, si'r jeg bare. Fchzzz-fsczzz.

Fut i fejemøget

Nej, hvor har vi haft travlt allesammen...
Sigurd har slåsset med Kattemonsteret (det er en lang historie), mine ejermænner knokler på arbejde, og jeg har været på weekend i det mondæne nordsjælland. Det er deroppe, de har weimaranere, fordi de er så "pæne". Der skal nok komme en fyldestgørende gennemgang af alt det sjov vi havde, men for nu må billederne tale for sig selv:
Vores venner havde taget hundeguf med, men de havde ikke gemt det godt nok.
Der gik "desværre" og "uheldigvis" hul på tasken.

Hold da fast, hvor var der noget lækkert mudder her i pølen.
De andre ville ikke have noget, men jeg tog noget med i bilen.

Vi var i skoven hver dag. Og i vandet!


Den smukkeste hund i verden

Hvis bare jeg ser tilstrækkelig sød ud, får jeg nok lov at blive liggende...

20.02.2008

Ballade - ikke mig (til Knirke haha)

Tips og tricks for frække hunde - det er jo ikke liiiige min stærke side, modsat hvad far Jarnvig og tøse-søster Knirke insinuerer andetsteds.
Men jeg kan måske i stedet for slå et slag for, at hunde bruger hovedet. Hør bare hvad Sigurd og jeg fandt på forleden:

Ejermand havde bagt sådan nogle lækre, lækre flütes af noget meget dyrt og lækkert mel (boller af stål). Mmmm, der duftede godt fra ovnen, - den blæser sådan en dejlig duft ud i stuen. Nå, men efter at begge ejermænner havde guffet og guffet og ædt sig tykke og fede i de lækre brød, kunne de tilsyneladende ikke spise mere. Resterne blev stillet på køkkenbordet og gemt under et viskestykke. Hm.

Men hverken katten eller jeg er jo født i går (jeg bli'r faktisk snart ét år!), så hør bare her. Da ejermænnerne var gået i seng, og deres åndedræt blev laaaangtsomt, så sagde jeg til Sigurd, ...

(og her bryder Ejermand ind for at fortælle sandheden)

Ja, goddaw mand økseskaft. De to baryler. Her er, hvad der virkelig skete: Jeg vågnede kort efter, jeg var faldet i søvn - der var en mærkelig lyd i køkkenet. Det lød, som om noget plastik faldt på gulvet.

Da jeg søvndrukkent var stået op og gået derud, kunne jeg høre kattens åndedræt fra køkkenbordet. Det er strengt forbudt! Ned med ham.

Han havde siddet mistænkeligt tæt på de dyrebare spelt-flütes, så jeg tændte lyset og kiggede efter. Jo! Den vandal havde krattet viskestykket væk! På med det igen.

Hvad så med den lyd, jeg hørte? En nærmest bevidstløs træt hund stod ved siden af og så bøvet på mig - med et flütes i munden. Og kan du godt ta' over igen, Ralph, din bølle.

Øh... Altså. Det er slet ikke så slemt, som det lyder. Det kaldes teeeem work. Og det smagte skønt! Hydr-hydr :P

Ps. Far Jarnvig? Du behøver ikke komme og gi' mig en røffel. Jeg har gemt ½ flütes til dig under puden. Hvis ikke katten har ædt det.

19.02.2008

Rollo ... uden King

I forbindelse med den nyligt overståede træningssession i Patruljekompagniet Specialenhed må jeg jo nok hellere "roll over" og gå til bekendelse. Fotografiet af den fiiiine schæfer, der ledsager klamamsen, er faktisk ikke af en hr. hvemsomhelst. Eller ven-sol-hest. Hvad det nu hedder.

Det er den navnkundige Rollo Svendsen, vis bedrifter i det nordjyske har gået sin sejrsgang over hele det ganske, danske land.
Rollo (vi er på fornavn) gør i sit daglige arbejde en uovertruffen indsats for, med hjælp fra sin makker, landbetjent A. Svensen, at bekæmpe kriminalitetetetens mange ansigter, hvorend han finder dem. Ansigterne, forstås.
Begge residerer i Pandrup. Svendsen og Svendsen, forstås, men der residerer så sandelig også kriminalitet af værste skuffe.

For at nye læsere skal have mulighed for at deltage i Rollos sindsoprivende hverdag udi det pandrupske, bringer vi her et uddrag af Politikens dækning (hav humoren parat):
Håber I har nydt det så meget som vi. Mange tak til Politiken. Vi følger trofast Rollo fremover. Også selvom han er schæfer.

Tirsdagshunden

Mmmmmmmmacho!
Haha, Knirke. Jeg er lækrererere. Du ligner jo en tøs! Hydr-hydr...
Return of The Grensaks:

Special Forces?

Patruljekompagniets Specialenhed gør klar til kamp!
Med andre ord: så begynder hunde-træningen (den officielle) igen! Vi er tilmeldt et special-hold, der i stiveste pote skal udstå de mest kræææævende ting. Eller noget.

Nej, vi er bare ikke ret mange, og så er vi måske en anelse mere dedikerede end tante Guddi med sin bichon frisé Daisy i fleksline yo-yo.

Det betyder bl.a., at vi forpligter os til at møde op hver gang og til at træne mellem træningsgangene. Vi lover at medbringe en sulten hund og tilstrækkeligt med godbidder. Og pølleposer. Lyder det som noget særligt? Egentlig ikke, men tilsyneladende (læs: af erfaring synes jeg at kunne sige at måske...) er det alligevel fuldstændigt uoverkommeligt for nogle mennesker at afse denne mængde tid og energi til hunden.

Update følger, når vi har været i ilden i eftermiddag!

Og det er så nu. Jo tak, med frygt for, at hundetræneren har en anden version vover jeg den ene pote og siger, det gik vældig godt.

Jeg selv er fuldstændig bombet og træt og smadret, og det er vel ikke så mystisk efter sådan et program:
  • 1½ times tur med Ejermand (med indlagt søgang, pindekast, pelsryst, drøn og spas)
  • Leg med dejlige Jensen (sorte labber styrer!)
  • 1 times træning
  • Lidt apporteringstræning
  • Leg med Xena, Zenta og Aqua
  • Gåtur og harejagt (næsten) med Aqua og Fanta på engen

Det kan vel ta' pusten fra selv den mest energiske labrador? Ejermand er mindst ligeså flad hihi.

Du kan jo selv forsøge dig med nogle af de mange sjove og spændende øvelser, der findes - og sove godt! Fx at få hunden til at sitte, mens du har ryggen til. Eller mon hunden vil vælge og følge dig, hvis du går fra den med et sjovt legetøj? Lad mig bare sige, det sidste er nemmere end det første ;)
Dejligt at være derude med hundene i naturen og træne med både nye og gamle venner igen.
Nu skal der snorkes - sov godt!

12.02.2008

Heldige asen

Trods en ok artikel var hverken mit eller Ejermands navn i det nyeste nummer af Retrieveren, men skidt med det - bare nogle gider læse den og gå spor. Vores tre skind er klar til brug, så mon ikke der skal snuses og sniffes i weekenden?

Jeg er nu altså heldig.

Og af alle de mærkelige steder, jeg kunne være havnet, er jeg havnet lige præcis herhjemme hos mine ejermænner og min kat.

Jeg bliver passet vældig godt på, men når man er af så fin afstamning som mig, så manglede det da også bare!

I går kom mine ejermænner hjem med en masse gode ting:

<------------12 kg hundemad til MIG! Mig, mig, mig!


Og en ny sele, fordi den anden ret tit bliver våd og snasket.
Man er vel en vandhund.

Der var også en underlig, rund og plettet tingest, som blev placeret lige dér, hvor min sækkepude / dyne / seng plejer at stå.

Hydr-hydr. Det var en rigtig hundeseng!

Katten fik lov at ligge lidt på den "indbyggede" pude, for vi skulle lige se,om der var plads til min dyne.

Han er nu også ret heldig, ham Sigurd.

Den nye seng er bare superlækker. Så behøver jeg måske ikke lægge mig op i sofaen om natten. Ups! DET ER IKKE MIG! DET ER KATTEN! I SOFAEN! OM NATTEN! ...

Og hastigt videre til noget andet. Tynde Sigurd er skiftet ud med en mere bastant og robust udgave. Derfor ... præsenterer ... vi ... stolt ... TYKKE SIGURD:

Ingredienser:
* En ødelagt aluminiums-antenne
* Et kasseret paprør fra Ejermands arbejde
* En træhylde fra storskrald

Ta-daaa!

Hvad kan man ellers lave? Hvilke andre slags gør-det-selv-legetøj kan man finde på? Smid meget gerne et poteaftryk i kommentarfeltet!

08.02.2008

Linselus

En lidt indforstået joke, der kræver, man får leveret dette blad (hint).
Go' weekend til både tobenende og firpotede.

Dagens fredagshund

Hoplaaaa!

06.02.2008

En blandet landhandel

Ansvarsfraskrivelse:
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at Tynde Sigurd til forveksling ligner en såkaldt bong. Her fra hundehøjde må jeg på det bestemmeste afvise en sådan sammenligning og kraftigt afvise beskyldninger om, at apparatet skulle anvendes til andre formål end de i materialet beskrevne, jf. leg med og aktivering af hunden hamselv. Honi soit qui mal y pense!

Nå. Videre til noget andet!

Der er heldigvis masser af hunde og rare hundejere, hvor vi bor. De fleste af hundene vil gerne hilse og lege, og mange af ejerne giver lov. Nogle af dem synes endda, at det er rart - til en forandring - ikke at skulle stå for alt det sjove i hundens liv.

Desuden tilbyder legen hunde noget, som mennesker desværre ikke kan tilbyde os, nemlig væsentlig socialisering og omgang med "vore egne". At der også bliver brugt en hulens masse energi er en god bonus...

Blandt venner og bekendte regner vi bl.a. Aqua, Fanta, Oskar, Konrad, Felix, Fila, Udde, Sally, Remus og alle de andre, som beredvilligt gerne vil lege og pjatte, mens de tobenede snakker løs.

Ejermand døjede længe med, at jeg var lidt for ivrig efter at lege med vennerne, selvom jeg var i snor. Løsningen lå ligefor, men der skal nogle gange udenforståendes øjne til at se, hvad man kan gøre, så tak til Pia og de (mere eller mindre) tålmodige hundeejere.

I dette tilfælde bestod løsningen i en simpel opdeling:
  • når man er i snor, kan man hilse, men ikke lege
  • når man ikke er i snor, kan man lege, som man vil
Det hjalp. Vi hunde er altså ikke så dumme, at vi ikke kan regne fidusen ud. Bloggen her - samt mine excellente resultater udi hjernegymnastikken - burde bevise, at hunde er meget smarte, og sagtens kan regne så væsentlig og simpel en forskel ud.

Nogle mennesker kan dog ikke lure fidusen (lissom Ejermand i begyndelsen hydr-hydr), og det er pænt irriterende, især når der er flexliner involveret.

Lynhurtigt er det ellers fredelige og hyggelige møde forvandlet til et orgie af spaghetti. Hvad værre er - det bliver sværere for hundene at aflæse hinandens kropssprog.

Jeg går tit uden snor, men hvis vi møder en hund med snor, så får jeg den altså på (dog ikke i hundeskov). På den måde signalerer vi, at der lige skal aftales "grønt lys", før der kan tumles. Det kan være smart, hvis en af os fx har en dårlig dag eller en øm hofte.

Hallgren skriver, at hunde kan anvende stress til at dulme smerter, og smerter kan omvendt give stress, så der er altså en vis ræson i at være afventende eller forberedt, hvis man tror, at den ene eller anden hund måske ikke er helt på toppen. Andre har sikkert en anden holdning - enhver er salig i sin tro.

Der var en rigtig sød, lille toller-tæve i snor forleden, men det er nok ikke svært at regne ud, hvorfor jeg under ingen omstændigheder fik snoren af i hendes nærvær hydr-hydr.

05.02.2008

Tynde Sigurd in action

Eller rettere sagt: Ralph in action.

Her er de dugfriske beviser for, at jeg ikke alene er sød og smuk, men også lynende intelligent.

Og at Ejermands fod vejer mere end min pote:

Skulle hilse fra dyrlægen og sige, at en kastreret kat ikke kan af-kastreres, idet testiklerne simpelthen fjernes ved kastration. Ingen små lækre killingemisser fra dén kant, desværre. Til gengæld er Sigurd frisk, sund, rask, nyvaccineret og har kørt i taxa. Jeg fik en Kong. Go figure.

Hent nu et Pringles-rør og lav noget spas med din hund.

Kanonen Tynde Sigurd

Det lykkedes i går Ejermand at kreere en dingenot, der mest af alt ligner tykke Bertha - den notoriske, 43 tons tunge kanon fra Første Verdenskrig.

Kanonen var forresten opkaldt efter fabrikantens hustru, hvilket ganske givet var gyldig skilsmissegrund på den tid.

Lidt drilsk kan jeg så måske kalde vores kanon for Tynde Sigurd...

Det tog ca. 2½ minut for mig at regne ud, hvad pokker den lange starut skulle bruges til, når den nu ikke skød med kugler og krudt.

Ejermand viste mig nemlig superpædagogisk, at jeg med bestemt pote skulle trykke den øverste ende af røret nedad, og vupti - så kom der skam en godbid! Piece of cake, siger jeg bare.

Hvis du skulle have lyst til at forsøge dig, er Tynde Sigurd lavet af følgende materialer:
  • Paprør (fx fra plakat, chips, køkkenrulle)
  • Et plastikkrus - hvis der ikke er prop i paprøret
  • Gaffa-tape (eller malertape) - hvis der ikke er prop i paprøret
  • Blyant (eller bambuspind)
  • 2 elastikker (gerne post-elastikker)
  • Lidt træplade (fx en hylde fra storskrald!)
  • To aflange stykker træ
  • Lidt trælim
  • En pind (eller rundstok)
  • Et bor (str. 10) & boremaskine
  • Et par stifter (småsøm)
  • Fire skruer
  • Evt. fire noter (små træpinde med riller)
Bor hul hele vejen igennem paprøret - det er nemmere end at bore fra hver side. Bor lidt over midten af røret, så den ene ende automatisk vil tippe nedad. Jo længere fra midten du borer, jo sværere bliver det for hunden. Bor evt. flere huller, så sværhedsgraden kan reguleres.

Bor hul i hvert af de aflange stykker træ. Hullerne skal være parallelle.

Stativet laves ved at montere de to aflange stykker træ på bundpladen: Du kan bore huller i begge dele og fæstne dem med noter og lim, eller bare skrue dem sammen. Husk at der ikke må være længere mellem stykkerne, end at blyanten/pinden kan nå.

Stiv konstruktionen af ved at sømme en pind eller rundstok på tværs (fra det ene "ben" til det andet).

Stik blyanten gennem det ene ben, en elastik, paprøret, den anden elastik og slutteligt det andet ben.





Hiv elastikken om på ydersiden af "benet" og fastgør den på blyantens ende. Gør det samme i den anden side. Nu sidder røret fast.

Hvis røret ikke er lukket i den ene ende med en "prop", tapes plastikkruset fast i den ende, der tipper nedad.

Det lyder lidt omstændeligt, men tog kun ca. 10 minutter (med kaffe indregnet), så gør hunden glad og få en god grinetur samtidigt. De fleste af tingene har man derhjemme, og som sagt behøver røret ikke nødvendigvis være et luftpostrør fra USA!

God arbejdslyst :)

04.02.2008

Ah, sikken en dejlig weekend.

Efter en lang og hård arbejdsuge for Ejermænnerne, var der afslapning og hygge fredag aften.

Lørdag stod Ejermand tidligt op, og så rendte vi engen flad. Efter sigende skulle der have været 5 hjorte, men jeg var alt for travlt optaget af at fange en forrygende hurtig muldvarp til at bemærke de hvide numsers yoyo-færd over stepperne.

Ejermænnerne skulle - modvilligt - til hovedstaden for at shoppe, men da DSB valgte at aflyse alle s-tog, måtte de i stedet med bus til den nærliggende provinsby. Det var en god idé.

Se lige en lækker bog! (Tryk på billedet for prissammenligning)
Der er masser af tips og tricks til indendørs og udendørs leg, gør-det-selv-agility (med ... ølbrikker?!), foderautomater, spor, mental aktivering og meget andet spas. Ejermand synes selvfølgelig, at "gør-det-selv"-legetøjet er det skæggeste.

Nedløbsrør, bambuspinde, gaffatape, kiksepakker, træplader, cornflakespakker og 1000 andre slags (billige/gratis) dimser, der kan trylles om til noget til mig! For de mindre tossede kan man nøjes med at låne den på biblioteket, men den er rar at have på hylden alligevel - som inspiration og idékatalog.

Vi glæder os selvfølgelig også rasende meget til David Taylors Din Hund er Klog udkommer i anden halvdel af 2008.














Tænk hvis det eneste du nogensinde
måtte læse, var en Pixi-bog!

Det er dejligt at se, der er stigende interesse for mere krævende og mentalt udfordrende aktiviteter end repetitiv (og potentielt stressende) pinde-/boldkast. Hey, Ejermand! Din hund er klog!

Søndag kom Tummelumsen forbi og var som altid frisk på en laaang tur i det gode vejr, især da der blev lokket med varm kakao og 22 hjemmebagte boller ved hjemkomsten.



Her står jeg lige og spejder efter en edderdunsdyne.
Ingen i sigte.





Vi troede, at bondemanden var blevet hys og havde taget sine rundballer hjem, men de var bare blevet flyttet.
Derfor hoplaaaaa!





Man kan jo selv efterhånden, så det gik i jævn fart fra den ene ende til den anden. Det er hylende morsomt!

Men der var jo også - af mærkværdige grunde - små hundekiks ovenpå rundballerne...

Er det ikke snart weekend igen?

01.02.2008

God weekend

Jeg skal hjem og lege med det nye kombi-legetøj Sko-i-kasse.
Sig ikke noget til Ejermand.
Og go' weekend :)

30.01.2008

Min familie

Indtil Ejermand får taget sig sammen og banker en hel hjemmeside sammen til mig, må jeg nøjes med bloggen her, og det har sine begrænsninger.
Der er så meget, jeg gerne ville lave og vise, men det må vente lidt endnu.

Indtil da er her er et udsnit af min familie (mere følger).

Her er min mor:
Brown Hunt's Pathfinder kaldes også Diesel.

Hun bor i Jylland, langt væk herfra, desværre.

Hun er både brugs- og udstillings-hund ... og sort. Jeg er ret sikker på, jeg har arvet både udseendet og talenterne fra hende.

Ejermand spørger, om jeg ikke også snart bliver ligeså kælen som hende. Ikke endnu.

Og min far:
Lab Heartbreaker's Double Up kaldes også Jarnvig.

Han er også noget af en rollemodel, og har både vundet et hav af priser og præmier.

Dog er han gul ;)


Og min søster Kuldrede Knæææærke:

Nej ok, Brown Hunt's Trailblazer kaldes også Knirke.
Hun har også vundet en del, bl.a. bedste udklædning i børnehaven, længste overskæg i Rotary-klubben og guldpræmie i "25 m græs-fræs for let øvede".


Hun var på besøg i september sidste år, og hun var en rigtig strigle. Se selv:




Jeg tabte kun pga. selen.







Av mit øje!






Av mit ben!








Av min hale!






Nej, det var faktisk rigtig sjovt, og Knirke er slet ikke så sart, som nogle af de andre piger herude. Jeg glæder mig, til vi ses igen, for jeg er jo voksen nu, og så ka' hun bare komme an!
Måske skulle man løwe en tur til Jylland?

Her er vi alle tre, siddende på min boldbane-træningslegeplads.

Det er mor i midten - jeg ligner hende mere end Knirke gør, hihi.

Hit med kassen

På de mørke vinteraftener, kan man nærmest ikke finde på andet end at se fjernsyn, og for hunde er det pænt kedeligt.

Flimmer-flimmer-flimmer og høje lyde, - og Ejermand er helt væk.

Derfor har jeg bestilt endnu en kasse, som Ejermand passende kan kreere. Eto-boksen er en simpel trækasse med fire rum. Hvert rum åbnes på en bestemt måde, og der skal derfor hjerneaktivitet til, før frikadellen fanges eller osten onduleres:

Der er "håndtag" i låget af to af rummene, hhv. et stykke reb og et stykke rundstok, som derfor åbnes lodret/vertikalt.
Det tredje rum har vandret/horisontal skydedør med riller i låget (til pote), og det fjerde lodret/vertikal skydedør (kan løftes med munden). Temmelig indviklet.

Det skrider fremad, og Ejermand er fast besluttet på, at boks 2 (for boks 1 - se trefarve-spillet) bliver færdig i weekenden. Så længe det ikke går ud over mig, er det fint. Jeg kigger lidt på tegningerne og bider dér, hvor jeg synes, der skal forbedres. So far, so good.