En blandet landhandel

Ansvarsfraskrivelse:
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at Tynde Sigurd til forveksling ligner en såkaldt bong. Her fra hundehøjde må jeg på det bestemmeste afvise en sådan sammenligning og kraftigt afvise beskyldninger om, at apparatet skulle anvendes til andre formål end de i materialet beskrevne, jf. leg med og aktivering af hunden hamselv. Honi soit qui mal y pense!

Nå. Videre til noget andet!

Der er heldigvis masser af hunde og rare hundejere, hvor vi bor. De fleste af hundene vil gerne hilse og lege, og mange af ejerne giver lov. Nogle af dem synes endda, at det er rart - til en forandring - ikke at skulle stå for alt det sjove i hundens liv.

Desuden tilbyder legen hunde noget, som mennesker desværre ikke kan tilbyde os, nemlig væsentlig socialisering og omgang med "vore egne". At der også bliver brugt en hulens masse energi er en god bonus...

Blandt venner og bekendte regner vi bl.a. Aqua, Fanta, Oskar, Konrad, Felix, Fila, Udde, Sally, Remus og alle de andre, som beredvilligt gerne vil lege og pjatte, mens de tobenede snakker løs.

Ejermand døjede længe med, at jeg var lidt for ivrig efter at lege med vennerne, selvom jeg var i snor. Løsningen lå ligefor, men der skal nogle gange udenforståendes øjne til at se, hvad man kan gøre, så tak til Pia og de (mere eller mindre) tålmodige hundeejere.

I dette tilfælde bestod løsningen i en simpel opdeling:

• når man er i snor, kan man hilse, men ikke lege
• når man ikke er i snor, kan man lege, som man vil

Det hjalp. Vi hunde er altså ikke så dumme, at vi ikke kan regne fidusen ud. Bloggen her - samt mine excellente resultater udi hjernegymnastikken - burde bevise, at hunde er meget smarte, og sagtens kan regne så væsentlig og simpel en forskel ud.

Nogle mennesker kan dog ikke lure fidusen (lissom Ejermand i begyndelsen hydr-hydr), og det er pænt irriterende, især når der er flexliner involveret.

Lynhurtigt er det ellers fredelige og hyggelige møde forvandlet til et orgie af spaghetti. Hvad værre er - det bliver sværere for hundene at aflæse hinandens kropssprog.

Jeg går tit uden snor, men hvis vi møder en hund med snor, så får jeg den altså på (dog ikke i hundeskov). På den måde signalerer vi, at der lige skal aftales "grønt lys", før der kan tumles. Det kan være smart, hvis en af os fx har en dårlig dag eller en øm hofte.

Hallgren skriver, at hunde kan anvende stress til at dulme smerter, og smerter kan omvendt give stress, så der er altså en vis ræson i at være afventende eller forberedt, hvis man tror, at den ene eller anden hund måske ikke er helt på toppen. Andre har sikkert en anden holdning - enhver er salig i sin tro.

Der var en rigtig sød, lille toller-tæve i snor forleden, men det er nok ikke svært at regne ud, hvorfor jeg under ingen omstændigheder fik snoren af i hendes nærvær hydr-hydr.