Ballade - ikke mig (til Knirke haha)

Tips og tricks for frække hunde - det er jo ikke liiiige min stærke side, modsat hvad far Jarnvig og tøse-søster Knirke insinuerer andetsteds.
Men jeg kan måske i stedet for slå et slag for, at hunde bruger hovedet. Hør bare hvad Sigurd og jeg fandt på forleden:

Ejermand havde bagt sådan nogle lækre, lækre flütes af noget meget dyrt og lækkert mel (boller af stål). Mmmm, der duftede godt fra ovnen, - den blæser sådan en dejlig duft ud i stuen. Nå, men efter at begge ejermænner havde guffet og guffet og ædt sig tykke og fede i de lækre brød, kunne de tilsyneladende ikke spise mere. Resterne blev stillet på køkkenbordet og gemt under et viskestykke. Hm.

Men hverken katten eller jeg er jo født i går (jeg bli'r faktisk snart ét år!), så hør bare her. Da ejermænnerne var gået i seng, og deres åndedræt blev laaaangtsomt, så sagde jeg til Sigurd, ...

(og her bryder Ejermand ind for at fortælle sandheden)

Ja, goddaw mand økseskaft. De to baryler. Her er, hvad der virkelig skete: Jeg vågnede kort efter, jeg var faldet i søvn - der var en mærkelig lyd i køkkenet. Det lød, som om noget plastik faldt på gulvet.

Da jeg søvndrukkent var stået op og gået derud, kunne jeg høre kattens åndedræt fra køkkenbordet. Det er strengt forbudt! Ned med ham.

Han havde siddet mistænkeligt tæt på de dyrebare spelt-flütes, så jeg tændte lyset og kiggede efter. Jo! Den vandal havde krattet viskestykket væk! På med det igen.

Hvad så med den lyd, jeg hørte? En nærmest bevidstløs træt hund stod ved siden af og så bøvet på mig - med et flütes i munden. Og så kan du godt ta' over igen, Ralph, din bølle.

Øh... Altså. Det er slet ikke så slemt, som det lyder. Det kaldes teeeem work. Og det smagte skønt! Hydr-hydr :P

Ps. Far Jarnvig? Du behøver ikke komme og gi' mig en røffel. Jeg har gemt ½ flütes til dig under puden. Hvis ikke katten har ædt det.