08.11.2007

Tidlige julegaver

Ejermand er kommet hjem med spændende ting de sidste par dage.

Først var det sådan en kæmpe sæk mad til mig, men der er noget, jeg ikke forstår. Jeg bliver hele tiden kaldt en teenager (og en bølle og meget andet), men maden er til voksne hunde. Det er svært at forstå, og hvis jeg ikke var så sikker på, hvad jeg er (en lab), så kunne jeg godt få en identitetskrise. Ejermand er vist sur på maden, men den smager nu meget godt, - også selvom den måske skulle hedde 33 eller noget.

Der kom også en spændende pakke, - sådan en kæmpe kasse. Indeni var der.......
Wow.

Og der er ikke andre, der spiser dem, så de må være til mig alle sammen!

De er smaddergode, fordi de holder længe og smager godt. Hvis jeg har været lige lovlig frisk efter støvsugeren, så kan der godt lige pludselig ligge en halv politistav i min seng.


Smart.

Det er ikke nemt at få noget ekstra at spise herhjemme, for al maden er gemt væk, og man skal arbejde for at få mere mad. Nogle gange skal jeg dreje rundt om mig selv, og så får jeg en kiks. Hvis jeg kan gå spor, får jeg noget af kattens lækre, våde mad. Ejermand siger, jeg endelig ikke må blive tyk, og det er der da ingen chance for!

Øv.

Ingen kommentarer: