Nogle gange når ejermand vil fortælle, hvor håååårdt det er at have mig, så skal folk høre denne her historie - jeg har hørt den så mange gange, at jeg kan den udenad:
"Ååååh, det er så hååååårdt at have hund. Hvis du vidste, hvor meget tid og hvor mange penge, der er blevet brugt på den sorte slyngel!"
"Da vi fik ham, købte jeg et par gummistøvler, og de holdt også i et stykke tid, men så en dag fik Ralph fat i dem, og så var dét bal forbi."
(så kigger de på mig)
"Det var i den forbindelse, at det gik op for mig, hvor udspekuleret et team, Ralph og Ziggi er. Ka' du se skydedøren dér? Katten stikker en pote ind og får åbnet den så meget, at hunden kan stikke snuden ind og skubbe døren til side. Katten vil gerne ligge i skoreolen, og hunden vil have mine støvler, så de er da et fint makkerpar!"
(så kigger de på Ziggi - og mig igen)
"Nå, men det var støvlerne, vi kom fra. Heldigvis var det ikke nogle særligt dyre støvler, men alligevel... For ikke så længe siden købte jeg så et par nye, og de holdt i fire dage. Ralph åd simpelthen den venstre."
(Mange er ikke klar over, at venstre sko og støvle smager bedst)
"Man kan jo ikke stille så meget op med én gumistøvle, så jeg købte et par magen til. Så havde jeg tre støvler - to højre og én venstre - hvis nu han skulle æde én igen. Det gjorde han så - den venstre. Så nu har jeg to højrestøvler!"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar