04.03.2008

Fut i fejemøget

Nej, hvor har vi haft travlt allesammen...
Sigurd har slåsset med Kattemonsteret (det er en lang historie), mine ejermænner knokler på arbejde, og jeg har været på weekend i det mondæne nordsjælland. Det er deroppe, de har weimaranere, fordi de er så "pæne". Der skal nok komme en fyldestgørende gennemgang af alt det sjov vi havde, men for nu må billederne tale for sig selv:
Vores venner havde taget hundeguf med, men de havde ikke gemt det godt nok.
Der gik "desværre" og "uheldigvis" hul på tasken.

Hold da fast, hvor var der noget lækkert mudder her i pølen.
De andre ville ikke have noget, men jeg tog noget med i bilen.

Vi var i skoven hver dag. Og i vandet!


Den smukkeste hund i verden

Hvis bare jeg ser tilstrækkelig sød ud, får jeg nok lov at blive liggende...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Rie, Marianne, Sigurd og ikke mindst The hummer boy....

Jeg sidder her på jobbet og keder mig så jeg surfer lige lidt rundt og hilser på Brown Hunt'erne på lang distance :-)
Sikken en masse bedrifter ham Ralf får klaret, stjæler ny bagte flutes på bordene, tisser op af jule træer, ødelægger tasker han hygger sig den sorte bandit.

Jeg håber han også ind imellem bidrager med lidt nyttigt smil !

Jeg kan se I har været på spor kursus med ham - er han dygtig til at spore eller er i holdt med at spore igen ?
Jeg håber at I alle har det godt og jeg kan jo tydeligt se, læse og læse mellem linierne at han højt elsket - det glæder mig meget.

Mange hunde hilsner
Pernille og Brown Hunt'erne

Ralph sagde ...

Hej Pernille,

Dejligt at høre fra dig, og ja - du kan tro han er elsket og holdt af. Det meste af tiden, som ikke går med arbejde og huslige pligter, går med ham og at gøre hans liv sjovt og meningsfyldt. Han er jo elsket, også selvom han laver lidt ballade, men det er jo bare sjov og skæg.

Han går til træning her hver tirsdag (om ...45 minutter!) og vi har apporteringstræning efterfølgende, for det var én af de få ting, vi ikke fik nået ordentligt i hvalpetiden, da "vinduet var åbent". Han henter dog gladeligt ting til os, men måske ikke helt så skarpt, som det kommer til at blive. Vi sporer også med ham - ellers ville det være spild af 2/3 fryser med alt det blod og de mange skind, vi opbevarer.

Jeg er smaddernervøs ved tanken, men jeg regner med, vi tager en sporprøve her i foråret/sommeren, for det kan han godt. Spørgsmålet er om jeg kan!

På falderebet inden jeg propper lommerne med pølse og andet godt - tak fordi du i sin tid gjorde ham "køreklar". han bliver aldrig køresyg, og det er altså dejligt. Han elsker at køre i tog, bus og bil, - så meget at også fremmede biler er tillokkende hehe! Læs lidt om turen i sommerhuset, som snart kommer her, hvis du vil høre om hans bedrifter. Og hav det godt, hils alle og pas på poterne!
Knus fra
dem der elsker Ralph